Et historisk tilbageblik

    7. marts 1623 fik Københavns Murer- og Stenhuggerlaug sine første laugsartikler af den daværende konge - Kong Christian IV. Hvordan valgsproget, der indgår i Murerlaugets logo er opstået, vides ikke helt præcist, men linjen "Wer Gott vertraut, hat wohl gebaut", indgår i en gammel tysk kirkesalme. Måske har det grund i de gamle naveres rejsen omkring og er på den måde kommet til os sydfra med "Zünften".
     
    Hvert år afholder Københavns Murerlaug en stiftelsesfest på årsdagen - d. 7. marts - og har i nyere tid, som næstældste håndværkerlaug i Danmark, kunnet afholde både 300, 325, 350 og sidst 375 års jubilæum. At lauget i den tid også havde Stenhuggermestre som medlemmer, skyldes dels en kongelig forordning.

    Dengang var stenhuggerarbejde en væsentlig del af bygningsarbejdet, især for kongen, der bestemte at det var en forudsætning at være medlem af Københavns Murer- og Stenhuggerlaug, hvis man som stenhuggermester ønskede at arbejde på kongens bygninger. På et senere tidspunkt skilles de to fag og lauget ændrer navn til "Københavns Murerlaug".
     
    I laugets historiske kilder kan man finde mange detaljerede beskrivelser af hvad der foregik i lauget, og hvor lauget havde til huse på skiftende adresser i København. Den store brand i 1728, hvor ca. 1500 huse brændte, tog også laugshuset med sig. At laugets protokoller ikke gik til ved branden, skyldes den tids skik og brug, hvor oldermanden opbevarede protokollerne i sit eget hjem.
     
    Københavns Murerlaugs nuværende laugshus på Sct. Annæ Plads er oprindelig bygget på en stor brandtomt, som af Frederik V blev opdelt i grunde, der i 1749 blev skænket til borgere, der ville bygge på disse. Her opstod så det nye Amalienborg-kvarter også kaldet Frederiksstaden, planlagt af arkitekten Nicolai Eigtved. 

    Murermester Niels Rasmussen og tømrermester Peder Rasmussen Møller opførte sammen nr. 7 og nr. 9 på Sct. Annæ Plads. I 1928 køber Københavns Murer- og Stenhuggerlaug nr. 7 og har her siden haft til huse.

    Københavns Murer- og Stenhuggerlaug foretog ret væsentlige ombygninger for at få plads nok, og selve ombygningen blev besværliggjort af at det viste sig at naboejendommens murværk skulle undermures. 
     
    Den 8. november 1928 blev der holdt rejsegilde på byggeriet, og i efteråret 1929 flyttes laugskontoret hertil.
     
    Laugssalen med laden og chr. IVs portræt er et rum i særklasse. Her ses bl.a. også to minderuder, som var gaver fra Københavns Tømmerlaug ved indvielsen.
     
    Laugets banner blev besluttet ved en generalforsamling 11. februar 1887. Professor V. Dahlerup udarbejdede en skitse til dette laugsbanner, og skitsen blev ved en laugsamling 29. marts 1887 vedtaget enstemmigt. Skitsen viste rødt murværk i baggrunden og med tre løver. 

    I de historiske kilder ses det tydeligt at Københavns Murer- og Stenhuggerlaug har haft en væsentlig indflydelse på erhvervets stilling i hovedstadsområdet. 
     
    Arbejdsforhold og overenskomstforhandlinger fik i det tyvende århundrede en helt ny betydning, og lauget fik dermed en ny stor arbejdsopgave at udfylde. Udover at øve indflydelse på erhvervsvilkår har uddannelse traditionen tro altid haft en central særstilling i lauget. Mekaniseringen i murer- og stenhuggerfaget tog man også del i ved at etablere Murerlaugets Hejseværker i 1919.

    Virksomheden udviklede sig til en betydelig størrelse, og kunne udleje, reparere og vedligholde alt i maskiner og materiel til laugets medlemmer. I 1957 er Københavns Murerlaug medstifter af "Murerfagets Oplysningsråd" der senere forkortes til det vi kender i dag som MURO. 
     
    I 1949 havde Københavns Murerlaug 260 medlemmer og laugskontoret beskæftigede sidst i 50'erne 8 medarbejdere i den administrative afdeling og 5 i den teknisk afdeling. i 1964 foretog man en ombygning af laugshuset, hvor tagetagen blev ombygget for at skaffe plads til de ansatte. 
     
    Samlingen for at varetage murerfagets fælles interesser udadtil overfor myndigheder, organisationer m.v. skabte i 80'erne en dialog mellem Centralforeningen for Murermestre i Nordsjælland, Centralforeningen af Murermestre i Danmark og Københavns murerlaug. Det førte til dannelsen af Murerfagets Arbejdsgivere. I slutningen af 80'erne drøftede man en yderligere samling af byggehåndværket og 1. januar 1991 startede Byggeriets Arbejdsgivere.

    Københavns Murerlaug indgår i dag i Dansk Byggeri som en lokalforening, men har sit eget foreningsliv med kursusvirksomhed, udvikling af det murede byggeri, laugssamlinger og ikke mindst uddeling. af den årlig "murerpris" der tildeles virksomheder, der i særlig grad har fremmet anvendelsen af det murede byggeri. 
     
    Mod de 400 år er Københavns Murerlaug stadig en levende organisation, der arbejder aktivt på at fremme forståelsen for kvaliteterne i det murede byggeri, og på at bevare og værne om de stolte og hæderkronede byggetraditioner, som murværk har vist op gennem tiderne. Københavns Murerlaug tager bl.a. initiativ til at udvikle undervisningsmateriale for at sikre fagdicipliner for fremtiden.
     
    Som bidrag til bevaring af de ældre håndværkstekniker samt for at sikre, at vore ældre bygninger restaureres i overensstemmelse med de gamle byggetraditioner og dermed bevares i en uforfalsket udgave til glæde for eftertiden, har Københavns Murerlaug udarbejdet en samling af instruktive videofilm som kan ses her på siden.

    Københavns Murerlaug har i 2011 bidraget til Arkitekt Mette Jerl Jensen's store og omfattende Phd afhandling "Revitalisering af teglmuren". Laugets ønske med denne afhandling er, at læseren oplever den som en ledetråd igennem murværkets fascinerende udtryksmuligheder, samt inspiration til og en hyldest af murede bygningsværker. Læs den her.
     

    Københavns Murerlaug fejrede i 1998 sit 375 års jubilæum.